Go to home page
Gå til dansk version



This page is about to be translated!

Beskrivelse af arbejdsgangen for maleriet Den Indre Energi Blotlægges

Maleriet "Den Indre Energi Blotlægges" blev malet i 1991 efter en ide, jeg fik, da jeg så et bjerg, hvis form var meget tæt på en pyramideform. Jeg forestillede mig et meget stort bjerg, der var pyramideformet, og hvor toppen letter, så man kunne se en gylden pyramide indeni. Dette blev til den følgende skitse

Skitse af Den Indre Energi Blotlægges.

Da jeg gik i gang med at male billedet, besluttede jeg at fotografere det løbende, så det var muligt at vise maleprocessen efterhånden, som den skred frem. Der blev taget ret mange billeder. Nogle var mislykkede på grund af svingende belysning mm. Her vises et udpluk med beskrivelser. Billedet blev i øvrigt malet på lærred på blindramme (50x66 cm).


Første opmaling: undermalet med akryl.
Dette gøres bl. a. for at fiksere tegningen.
Der blev brugt Paynes' Gray og Ultramarine Blue.

Start af opmaling med olie: himmel
Læg mærke til at den undermalede bjergtop skinner igennem.
Der blev brugt Ultramarine Blue og Titan White.

Maling af skyer.
Der blev brugt Ultramarine Blue, Van Dyke Brown og Titan White.

Maling af klipper.
Her er den nederste del praktisk taget færdiggjort, medens den øverste del lige er påbegyndt.
Der blev brugt Gold Ochre, Van Dyke Brown, Ultramarine Blue og Titan White.

Maling af Top og Slot.
Toppen blev malet først, dernæst klippestumperne og slottet.
Der blev brugt Gold Ochre, Van Dyke Brown, Ultramarine Blue og Titan White.

Pyramiden grundmalet
Der blev brugt Indian Yellow og Titan White.

Pyramiden blev dernæst fikset op med lys og skyggevirkninger ved brug af hvid og lys Cadmium Yellow. Det færdige resultat ses herunder, og det er naturligvis repræsenteret i galleriet.


Denne ide er iøvrigt blevet genbrugt til et nyt billede, der er brugt som bogforside til bogen Udviklingsastrologi af Claus Houlberg og Steen Buddig. Dette nye billede er i mere violette farver og i højformat. Kan ses i Galleri 4. Se i øvrigt også projektbeskrivelsen af denne forside.