Erik Morsing |
||||||||
|
ProjektbeskrivelseBeskrivelse af arbejdsgangen for maleriet af stjernetegnet Skorpionen
|
||
Som nævnt under projektbeskrivelsen af Løven var min store inspirationskilde båndede radioudsendelser fra "Radio Lotus" om de 12 tegn levende fortalt af astrologen Claus Houlberg.
Jeg lyttede først lidt til udsendelsen, mens jeg gjorde materialerne til "vådt i vådt" - akvarelmaling klar.
Båndet blev spolet tilbage, det våde akvarelpapir blev gjort klar på malepladen, og jeg satte alle opslemmede farver frem. Dernæst blev båndet startet igen, og jeg "tunede ind" på de farver, jeg følte passede ind i udsendelsens "energi". Det var de traditionelle farver, der passede bedst: dyb rubinrød farve og violet. Jeg brød dem yderligere med nogle blå nuancer. Ideen stammer fra "Fugl Phønix"-princippet: En ørn, der rejser sig af resterne. I dette tilfælde er resterne ikke aske, men det resultat, der kommer, når Skorpionen ser sig selv, så bliver den fri, og kan svæve op over det hele. Skorpionen er et tegn, der har at gøre med de dybe følelser, og den skal lære at se sig selv. Symbolikken er følgende: Skorpionen ser sig selv nede i vandet - i følelserne, accepterer dette og kan frigøre sig og svæve op som en ørn. Nu ville jeg gerne beskrive processen, arbejdet i tegnet, så tiden skulle lige rykkes lidt tilbage - tilbage til selve tidspunktet, hvor ørnen rejser sig. Følgende blyantsskitse blev da lavet.
Da jeg senere lagde an til at male Skorpionen i olie, fik symbolikken en ekstra dimension, da jeg valgte, at lade lyseffekten udgå fra området lige bag ved stikkebrodden. Stikkebrodden bruges da her ikke til at slå andre ihjel med, men til at foretage forandringerne fra i stedet. Det er en anden måde at slå ihjel på eller nedbryde. Det positive er, at der bygges noget op herefter. Ørnen rejser sig da stor, kraftfuld og fri. Her følger en tegning af det ørnehoved, der blev brugt til billedet.
Selve "Skorpionens Tegn" blev som de øvrige malet på canvasboard (80x60 cm). Omridset af tegningen plus de vigtigeste detaljer blev overført til canvasboardet ved hjælp af gennemsigtigt kalkepapir. Selve Skorpionen og ørnen blev dernæst undermalet i acryl.
|
© by Erik Morsing Webmaster: Erik Morsing | Webgalleri Projekter Kontakt |